Hvad er Bikini Fitness? Og hvorfor?
- majahusetic
- 14. jul. 2015
- 3 min læsning
Bikini Fitness går i korte træk ud på, at du skal være fit, markeret og symmetrisk.
Det handler ikke om at have de største muskler på scenen, eller den mest markerede sixpack, det er hele pakken der tæller. Derudover handler Bikini Fitness rigtig meget om udstråling og scene performance. Alt fra bikini design, smykker, hår, makeup m.m. har en afgørende rolle for ens placering. Scene performance spiller næsten ligeså stor en rolle for ens placering som ens symmetri. Det handler om at have udstråling og selvtillid på scenen, og virkelig sætte poseringerne, så man får vist sin krop/muskulatur bedst mulig.
Alle førstegangs atleter skal stille op i debutantstævnet Newcomers, for at kunne kvalificere sig videre til andre konkurrencer. Det kommer til at foregå i Herning d. 11-13 september. Husk at følge med ;) Man kommer til at stille op i højder, fx -160, -163, -166 osv. Dvs. at man ikke konkurrere imod ALLE piger, men dem som er i ens højdeklasse.
De bedste 6 piger fra samme klasse går videre til finalen, som bliver afholdt senere samme dag, og så findes vinderen :) Mit mål (udover at vinde ;) ) er at komme i top 6 i min klasse (-160), da jeg så automatisk er kvalificeret til Danmarks Mesterskaberne, som bliver afholdt i Brøndby start oktober.
Hvorfor har jeg valgt at stille op?
Jeg har altid haft stor interesse for træning, og begyndte at træne da jeg var 16-17 år. Dengang lavede jeg mest cardio baseret træning, såsom spinning og løb. Da jeg blev lidt ældre, meldte jeg mig ind i Fitness World, og begyndte på div. Holdtræning, alt fra StramOp, Puls/Styrke, Boksning osv. Især Puls/styrke fangede min interesse, da vi arbejdede med at løfte tungt, med få gentagelse. Jeg begyndte så småt at se at min krop blev mere fit, i takt med at jeg blev stærkere, og det synes jeg var rigtig fedt. Jeg har altid været fascineret af den muskuløse krop, og vil selv gerne opnå denne, men jeg synes ikke at holdtræning gav nok i længden. Jeg snakkede med min kæreste, som er uddannet inden for fitness og han forklarede mig, at hvis jeg skulle opnå større muskler og en mere fit krop, ville det være en god ide at begynde på at styrketræne. Jeg strittede lidt imod, da jeg i hvert fald ikke skulle have kæmpe lår og store muskler og ligne en bodybuilder (som jeg troede jeg ville komme til) :D Han forklarede mig at sådan hang det altså ikke sammen, og så lavede han et program til mig, og jeg har ikke lavet andet siden! Jeg er virkelig blevet bidt af at styrketræne, og jeg er så fascineret af hvordan man kan forme sin krop ”som man vil” med denne sport. Man bliver ikke bodybuilder af at løfte tungt, det hele handler om hvad ens mål med træningen er :) Da jeg gerne vil opnå en mere fit krop, kontaktede jeg i oktober 14’ Barbara Christiansen, som også er min nuværende coach, for at få lavet en kostplan. Jeg havde faktisk ingen intentioner om at stille op, da jeg ikke troede at jeg kunne nå det, og jeg vidste ikke nok om processen. Efter en måned hvor jeg havde fuldt kostplan og træningsprogram fra min coach, og folk fra træningscenteret begyndte at spørger lidt ind til om jeg skulle stille op, tog jeg endnu en snak med coach. Jeg vil gerne have mere ud af min træning, tage skridtet videre og søge nye udfordringer. Presse mig selv til noget, som jeg på daværende tidspunkt ikke tænkte var muligt. Min coach var rigtig glad for min beslutning og støttede mig 100%. Hun lovede mig at vi sagtens kunne nå det, og da jeg alligevel fulgte kost og træningsprogram, skulle der ikke de store ændringer til.
Jeg kan tydeligt huske da jeg tog hjem fra vores snak, hvor spændt og nervøs jeg var. Hun ville lave ny kostplan og træningsprogram til mig, og det blev begyndelsen på noget af det hårdeste jeg til dags dato har udsat mig for, både psykisk såvel som fysisk … Men jeg fortryder ikke er sekund at jeg har valgt at stille op, og er så spændt på hvad de kommende måneder kommer til at byde på ;)
Flere tanker omkring hele processen vil komme på bloggen løbende :)

Comments